14.04.2018 – 24.06.20182022-05-14T18:09:33+02:00

Project Description

Tale til åbningsfernisering

Det er med stor fornøjelse at jeg kan byde velkommen til galleriets 1. pop-up udstilling her i disse skønne lokaler. Det er et anderledes koncept end en traditionel udstilling, da det ikke kun er kunsten der kan købes med hjem, fra udstillingen men også møbler og selve lokalerne her er til leje.

Kunsten kan generelt beskues både stående og siddende – det gør vi hver eneste dag på vores arbejdspladser, i det offentlige rum og ikke mindst i vores hjem. Det er derfor helt naturligt for mig at indrage møbler i udstillingen her. 

Nogle gange går kunstværkerne direkte ind hos os – uden vi skal tá stilling til hvad vi ser. Andre gange skal de lige beskues en ekstra gang. De kræver måske lidt eftertænksomhed, en ekstra stillingtagen – ja nogen gange kan kunsten stille endnu flere spørgsmål – og andre gange får vi måske svar på noget. Uanset om vi kan lide det vi ser eller ej så tager vi stilling til kunsten. Det er ikke altid værkerne giver mening for os lige her og nu, men måske rodfæster indtrykket sig og får os til at forstå kunstnerens budskab og intention med værket på et senere tidspunkt. Tit og ofte er vi draget af farverne og formerne. Nogle værker skal vi røre ved – simpelt hen fordi vi ikke kan lade være. 

Jeg håber I vil nyde værkerne og lokalerne her og tage stilling til kunsten på udstillingen både stående eller siddende. 

Jeg vil gerne rette en STOR tak til jer alle. 

Ingen galleri uden kunstnere, ingen gallerist uden en kustode, ingen udstilling uden lokaler, ingen møbler uden designere, ingen facadeudsmykning uden en skiltemaler, ingen lyssætning og podier uden gode venner og ingen reklame uden delinger på SoMe, ingen støtte og opbakning uden familie, venner og naboer.

Så tá et glas vin med jer rundt og nyd værkerne af Gitte Buch, Keld Nielsen, Lone Skov Nielsen, Marianne Bulow, Sabine Jensen, Trine Skov Bruun, Ulla Ellyton, Ulla Kristiansen-Kølster, Vibe Madsen, Jens Ingvard Hansen, Kirsten Elsgaard, Birthe Marie Fyrst og møbeldesign af Reflectteam.

Velkommen til jer alle