Project Description
Trine Skov Bruun
Mixed media på papir, uden ramme
16 x 26 cm
Pris kr. 400,-
Om Trine Skov Bruun
Mennesker, minder og den enkle streg
Der findes fotografier, vi gemmer, fordi vi kender menneskene på dem og så findes der fotografier, som vækker vores nysgerrighed, selv om vi ikke længere ved, hvem menneskene var. Det er netop her, Trine Skov Bruuns kunstneriske univers begynder.
Trine er født i Svendborg og opvokset på Thurø. Hun har tegnet, så længe hun kan huske, men et fund på hendes mormors loft blev begyndelsen på en særlig fascination. En kasse med gamle fotografier. Portrætter på tykt karton af mennesker fra en svunden tid. Nogle var familie, andre næsten ukendte. Fælles for dem var, at de satte fantasien i gang.hvem var de? Hvilke liv levede de? Og hvad gemte sig bag de alvorlige ansigter?
Fra fotografi til fortælling
I sine værker nyfortolker Trine gamle fotografier, ofte fra omkring 1920’erne. Hun leder ikke nødvendigvis efter den person, der står forrest i billedet. Blikket søger lige så gerne mod mennesket i baggrunden. Den lidt oversete person. Et særligt blik, en positur eller en lille detalje, som pludselig kalder på opmærksomhed. Gennem Trines hånd og karakteristiske streg træder menneskene ud af fotografiet og ind i en ny fortælling. Ikke som en nøjagtig gengivelse af fortiden, men som en fortolkning. Et lille møde mellem dengang og nu.
Kærligheden til stregen
Trine har en stor kærlighed til stregen og til det enkle udtryk. Den skarpe streg mod det hvide papir.
Det umiddelbare. Det lidt naive. Og ikke mindst alt det, der ikke bliver fortalt. For måske er det netop i det enkle, fantasien får mest plads. Trines værker fortæller derfor ikke hele historien for os. De inviterer os til selv at fortsætte den. Til at standse op. Se lidt nærmere. Og måske smile en lille smule.
Når værket flytter hjemmefra
For Trine er noget af det særlige ved at skabe kunst det øjeblik, hvor et værk finder et nyt hjem. Tanken om, at en tegning hænger på en væg et sted og bliver en del af et andet menneskes hverdag, gør hende både glad og varm om hjertet. For på den måde får menneskene fra de gamle fotografier lov til at leve lidt videre.