Project Description

Tale til fernisering 3/11 – 2018

Velkommen til galleriets 3. og sidste fernisering i år.

På udstillingen kan nydes værker af 2 ægtepar. Malerier af Bente og Bent Thurøe fra Svendborg og keramik af Jette og Tony Briffa fra Tåsinge. 

Her er mange forskellige tilgange til kunsten.  Keramikken, der er formet med hænderne af Briffa og sendt til brænding i en ovn – Maleri – hvor Thurøe – tolker den smukke natur i landskaber, der omgiver os her på Sydfyn og øerne. 

På udstillingen kan opleves edderfugle på træk, ugler i mosen, bredhoftede kvinder fra Malta, abstrakte og ekspressive malerier af landskab, Lykke Per på en pidestal – der skuer mod store planer og Noahs Ark der er klar – ikke til at sejle, men til at tá benene på nakken hvis syndfloden skulle komme. Og det er måske ikke helt urealistisk i disse klimaforandringstider. 

November måned er lige begyndt og efteråret har så småt taget fat i os efter en lang, pragtfuld sommer. Nu er det tid til at rykke indendøre – og til hver for sig – eller allerbedst – tid til at nyde kunsten sammen. Vi tolker jo alle hver især noget forskelligt når vi beskuer et værk, og det er det der er interesant !  Det er skønt at gå på opdagelse i værkerne og nyde et glas vin mens man udveksler tanker og diskuterer hvad man ser og oplever.  

Tak til Bente og Bent for jeres abstrakte og figurative malerier af dyr og landskaber og tak til Jette og Tony for jeres skønne, og humoristiske keramiske værker, der får os til at tænke og ikke mindst får os til at trække på smilebåndet. 

Der er mennesker, hvis forhold til deres værk er så oprindeligt og så inderligt personligt, 

  • at de føler at de har noget at sige, som ikke er blevet sagt før
  • At de har kendskab til nye veje, og måske nu glemte stier, for det, de har på hjertet